Trendekspert: Sådan bliver moden i 2014

Skrevet af Aller Media

08/01/2014

Dagens topnyheder

Sara Ingemann Holm-Nielsen er modetrendekspert, indehaver af trendbureauet Quote Gentleman og står blandt andet bag en række modeprogrammer på DR K. Her fortæller hun om trenden i 2014.

Flere og flere af de store kæder tænker meget over vugge til grav-processen, deres produkter går igennem. Det er ikke nok, at blusen er lavet i et økologisk materiale.

Blusen skal genanvendes, når forbrugeren ikke vil bruge den mere. Derfor tænker flere kæder mere og mere på, hvad der skal ske med tøjet, når forbrugeren ikke vil have det mere og vil smide det ud.

Vi køber klassiske ting fremover

H&M har for eksempel forsøgt med at samle gammelt tøj ind og til gengæld give procenter på næste køb.

LÆS OGSÅ: Michelle genbrugte endnu en af sine kjoler lige før jul

Som en del af bevægelsen mod et mere bæredygtigt samfund tænker vi tendenser på en ny måde og vil bygge vores garderobe op på nogle anderledes præmisser.

Vi køber mere klassiske ting, vi kan have i lang tid. Vi har for eksempel alle basen med den hvide skjorte, suitet og sweateren.

Tøj bliver dyrere

I fremtiden vil tøj blive dyrere. Danskere kan godt lide at købe billigt, men vores miljø kan ikke holde til dårlige bluser for 79,95 og den store køb og smid-væk kultur, vi ser i dag og har gjort de sidste mange år.

Mange firmaer er begyndt at tænke mere bæredygtigt, men forbrugerne bliver også nødt til at følge med, for det er dankortet, der bestemmer.

LÆS OGSÅ: Tv-værten Camilla Ottesen har valgt at gøre som  radioværten Le Gammeltoft

Mange highstreet-butikker er blevet rigtig gode og hurtige til at kopiere de store brands’ produkter. Der vil derfor komme et større fokus på form og kunsten at designe, da godt design er sværere at lave efter.