Trepartskravene vender tilbage

Der skal stadig hentes milliarder hjem med effektiviseringer i den offentlige sektor, og regeringen har bebudet, at en del af dem skal findes gennem fornyelser af medarbejdernes overenskomster og dermed ændringer i deres løn og arbejdstid. Og arbejdsgiverne kommer til at gå til forhandlingerne med de gamle sparekrav fra de kuldsejlede trepartsforhandlinger, fordi de har fået »blod på tanden« efter den verserende konflikt om lærernes arbejdstid, vurderer flere arbejdsmarkedsforskere, Berlingske har talt med.

»Det er helt oplagt, at det vil blive fremsat som seriøse krav. Det er arbejdsgiverne, der har teten og magten for øjeblikket, og derfor vil de også have en chance for at sætte stærkere fingeraftryk på de kommende overenskomstforhandlinger. Og så lægger ambitionerne om at spare på blandt andet overenskomsterne også et massivt pres på de kommende forhandlinger,« siger professor og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen.

Når man som arbejdstager sidder over for en part, der også er den øverste ansvarlige politiske myndighed, bliver det svært at stille noget op, vurderer han, og politikerne vil ikke sidde stiltiende og se til, hvis de offentligt ansatte modsætter sig kravene. De er kædet for tæt sammen med regeringens bestræbelser på at spare 12 milliarder kroner i den offentlige sektor inden 2020. Ved trepartsforhandlingerne kunne lønmodtagerne muligvis have fået nogle forbedringer i arbejdsvilkårene hjem, men den mulighed har de nu misset, mener Henning Jørgensen.

Det bliver at »gamble med roen på arbejdsmarkedet«, lyder meldingen fra Bent Greve, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet.

»Arbejdsgiverne vil have mere arbejdstid ud af de ansatte, så en variant er at fjerne den sjette ferieuge og gøre op med den betalte frokostpause. Men jeg tror, man vil passe lidt bedre på om to år, end man har gjort nu med lærerne, for det går ikke med et arbejdsmarked, hvor parterne ikke kan finde løsninger sammen,« siger han.

Netop frokostpausen, ferieugen og overarbejdstidsbetalingen er også bekymringerne hos Bente Sorgenfrey, formand for FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, og hun frygter allerede nu, at de gamle forhandlingskrav kommer til at spøge om to år. Hun understreger, at det er sjældent, at en regering så direkte annoncerer, at de ansattes arbejdsvilkår skal betale for effektiviseringer, og det sætter hendes medlemmer under »et massivt pres«.

»Jeg er enormt bekymret for, at nogle af vores organisationer får samme tur som lærerne. Vi vil gerne samarbejde om udviklingen i den offentlige sektor, men det skal ikke ske med direkte diktater, som vi har oplevet under lærerkonflikten,« siger Bente Sorgenfrey.

Dagens Gossip