Triatlon-dronning må blive i koma

Efter ulykken i sidste uge blev den danske europamester Camilla Petersen lagt i koma af lægerne på Odense Universitetshospital. I sidste uge håbede de, at triatleten kunne vækkes i weekenden. Det kunne man ikke, og det ser nu ud til, at der vil gå flere uger, før man vil overveje at vække hende.

Camilla Pedersens tilstand er forsat ikke blevet bedre, og derfor tør lægerne ikke vække hende fra koma. Trykket på hjernen er for højt til, at man vil vække europamesteren foreløbig.

- Udsigterne er lange i øjeblikket. Det ser ikke for godt ud, siger landstræner Michael Krüger.

- Lægerne vurderer, at risikoen ved at lade Camilla blive i koma er mindre end et kirurgisk indgreb. Man tør ikke åbne hendes kranium i øjeblikket. Før kun kan vækkes skal trykket i hjernen falde, og lige nu kan de kun stabilisere det. Så i bedste fald går der uger, før hun vågner, siger han.

Lægerne kan på scanningsbilleder se, at der er væske i hjernen, og det kan give svære hjerneskader. Hvorvidt Camilla Pedersen har fået permanente skader, kan lægerne først sige noget om, når hun er ved bevidsthed igen. Der kan gå altså gå uger, før man får vished.

Michael Krüger fortæller også, at Camilla Pedersen i værste fald kan forblive i koma i lang tid.- Det er den bedste løsning, indtil trykket er faldet. Det kan have store konsekvenser at begynde at operere i hjernen på grund af risikoen for betændelse. Det kan i værste fald have dødelige konsekvenser, siger han.

Dagens Gossip