Tricktyv stjal pung fra 92-årig kvinde

En 92-årig kvinde blev i går eftermiddag udsat for et tricktyveri på hendes bopæl på Askevænget i Virum.

En kvinde ringede på den ældre kvindes dør og udgav sig for, at være fra kommunen. Hun kom ind i huset og på et tidspunkt fortæller hun, at der var kommet en hasteopgave fra kommunen. Derefter forlod hun stedet.

Den 92-årige kvinde opdagede bagefter, at der manglede en pung med indhold, oplyser Nordsjællands Politi.

Tricktyven beskrives som 35-40 år, spinkel af bygning, mørk i huden, udenlandsk udseende, sort mellemlangt hår, brune øjne og dansktalende med accent. Hun var iført meget mørkt løst tøj.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip