To tricktyve anholdt: Er du offer for deres numre?

Skrevet af Ann Katrine Warren

09/09/2013

Dagens topnyheder

Har du været udsat for tricktyveri af to mænd inden for den seneste tid, så kan der være god grund til at læse videre.

Nordsjællands Politi har mandag anholdt to tricktyve i Virum, og nu forsøger man at finde ud af, hvor de to herrer har vært på spil. Derfor vil politiet gerne høre fra folk, som kan have været ofre for tyvene.

LÆS OGSÅ: 7-årig pige truet på livet af indbrudstyv

Den ene tricktyv beskrives som 25-30 år, 175-180 cm og almindelig af bygning med sort, kort hår. Han var glatbarberet og er østeuropæisk af udseende. Tyven var iført ternet skjorte med grønne/hvide striber, blå jeans og sorte kondisko.

Den anden tricktyv beskrives som 25-30 år, ca. 170 cm og almindelig af bygning. Han har brunt hår, var glatbarberet og er østeuropæisk af udseende. Tyven var iført bluse med brune/blå striber, beige bukser og mørke kondisko med hvide striber og hvide snørebånd.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Kan du genkende beskrivelsen af gerningsmændene vil Nordsjællands Politi gerne høre fra dig på telefon 114.