Tricktyve hævede 25.000 på kvindes kort

En kvinde blev tirsdag den 29. oktober udsat for et frækt tyveri i Fakta i Holmegårdscentret i Kokkedal. Nu frigiver politiet et billede af to af de formodede gerningsmænd.

Klokken cirka 10.57 betalte kvinden med Dankort ved kassen.

Her aflurede den ene mand (A) hendes pinkode, mens han stod bag hende. Han videregav koden til en anden mand (B), der stod ved båndet for at betale for nogle småkager.

Efterfølgende gik A og B ud af forretningen.

På p-pladsen blev kvinden kontaktet af en tredje mand (C), der fik hende til at stige ud af bilen igen, efter at have vist et kort frem og spurgt om vej.

Herefter stjal C kvindens pung op af hendes skuldertaske og stak af.

Der er efterfølgende hævet over 25.000 kroner ved flere hævninger og betalinger i Hørsholm.

Det er gjort inden for for 29 minutter efter tyveriet.

Gerningsmændene beskrives som:

A og B: mænd, cirka 20 år, 170 til 172 centimeter høje, tynde/ranglede af bygning, sort kort hår, iført mørkt tøj,

C: mand, 30 til 35 år, cirka 168 centimeter, udenlandsk herkomst, almindelig af bygning, sort kort hår, iført mørk jakke og jeans.

PÅ BILLEDET HERUNDER SES A OG B:

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I FULD STØRRELSE:

Dagens Gossip