Tricktyve hev ring af kvindes finger

Den 88-årige kvinde var ude og gå tur med sin hund på Ahornvej i Rødby, da en bil i går eftermiddags kørte op på siden af hende.

I bilen sad to mænd og kvinde, og kvinden spurgte på gebrokkent dansk om vej til apoteket.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Da den 88-årige kvinde havde forklaret dem vejen, tog kvinden i bilen hendes hånd og forsøgte at sætte en ring på den. Samtidig hev hun den 88-åriges egen ring af hendes finger, hvorefter bilen kørte derfra i høj fart.

Tyveriet skete kort efter kl. 16.30. Tyvene kørte i en mørk bil, og de bliver alle tre beskrevet som 45-50-årige og udlændinge.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner på telefon 114.

Dagens Gossip