Trist ukrainer: Måske har vi ikke den rette mentalitet

Skrevet af admin

21/06/2016

Dagens topnyheder

Ukraines Ruslan Rotan fik Uefas pris som kampens bedste spiller, men da hans hold tabte opgøret til Polen med 0-1, var der ikke megen glæde at spore hos ham.

Ukraine brager ud af EM med nul point og en samlet målscore på 0-5.

- Jeg er meget tilfreds med prisen, og jeg prøvede at give alt, jeg havde, men mest af alt ønskede jeg en sejr til holdet.

- Vi var allerede slået ud efter to kampe, og jeg ønskede at redde noget af æren, men desværre var vi ikke i stand til at gøre det, siger Ruslan Rotan ifølge uefa.com.

Han er bange for, at den er gal med mentaliteten hos de ukrainske spillere.

- Resultatet var negativt. Der er en bunke grunde til det. Vi kunne tale om stemningen på holdet, men jeg kan kun sige, at den var positiv. Spillerne fandt fælles fodslag og havde en god tid sammen.

- Den største ting, som vi er nødt til at arbejde med, er vores psykiske niveau. Måske har vi ikke den rette mentalitet, siger Ruslan Rotan.

1-0-sejren skaffede til gengæld Polen adgang til ottendedelsfinalen, hvor modstanderen er Schweiz.

Polen går videre med fem point for tre kampe og en målscore på 2-0.

/ritzau/