Troede datter ville dø: Det skrev faren til hende

Lille Daisy-Mae Litlle er et ægte julemirakel.

Hun blev født 1. december 2013 - 103 dage for tidligt - altså efter kun 25 uger i moderens mave.

Det skriver Daily Mail.

Wayne og Jenny Little, den mikroskopiske nyfødtes forældre, var bange for, at hun ikke ville overleve - og det var hospitalet også, så hun blev indlagt til særlig overvågning.

Wayne Little besluttede sig for at nedskrive hele sin lille datters kamp for livet i en Facebook-dagbog, og gennem månederne har flere og flere fulgt hans hyppige opdateringer om lille Daisy-Mae. Siden har i dag næsten 20.000 likes.

Efter 13 ugers indlæggelse blev den lille Little-familie udskrevet.

- Daisy-Mae har endenlig nået toppen af sit bjerg, og jeg er så stolt af hende. Min måde at håndtere det på, var at skrive en dagbog til hende. En dagbog fra far til den lille pige, som ikke kunne vente. Men så gik det op for mig, hvor bekymrede vores venner og familie var, så jeg begyndte også at skrive dagbog på Facebook, siger Wayne Little til Daily Mail.

- Vi har set lille Daisy-Mae holde op med at trække vejret over 12 gange, få fire blodtransfusioner og en albumin-transfusion, siger han.

Se her, hvad han blandt andet skriver i sin dagbog:

- Det er svært at fatte, hvordan tiden er gået. På denne nat, for otte uger side, kæmpede vi for at komme på det rene med, at Jen var gået i tidlig fødsel.

- Panik var ved at overtage vores liv. Frygt var den eneste følelse, vi havde. Ikke lykke. Ikke glæde. Ikke engang spænding.

- Kun frygt. Frygt for, at vi ville miste det kostbare liv, som havde vokset i Jens mave. Frygt for, at vi aldrig ville kunne se livet i øjnene igen, hvis vi skulle leve med tabet af noget så dyrebart.

- Enhver barnefødsel er meget følelsesladet. Mødre og fædre er spændte på at møde deres nye lille mirakel for første gang.

- Bliver det en dreng eller en pige? Hvem kommer han eller hun til at ligne? Hvor tungt et barn bliver det? Bedsteforældre sprængfyldte af nervøs spænding, bekymrede for deres egne børn og genoplevende deres eget livs højdepunkter.

Se videoen af lille Daisy-Maes første fire uger i verden:

Dagens Gossip