Troede fuld mand var hjemmerøver: 26-årig livsfarligt såret af skud

Skrevet af Jesper Larsen

06/12/2014

Dagens topnyheder

En 26-årig mand fra Helsinge er nu uden for livsfare efter at være blevet skudt med et haglgevær af en 66-årig mand, der troede den 26-årige ville lave et hjemmerøveri. 

Skyderiet foregik på en villavej i Birkerød, og anmeldelsen om skyderiet kom omkring kl. 01 i nat.

Ekstra Bladet har været i kontakt med flere beboere på villavejen, der fortæller, at den 26-årige mand havde været rundt ved flere huse og banket på døre og krævet at blive lukket ind. 

Vi vågnede ved at det buldrede på vores dør, og så stod der en fyr udenfor i skjorte, cowboybukser og strømpesokker, og sagde, at han 'fandme bare skulle ind hos os', og at han boede her, fortæller en beboer, der ikke ønsker at stå frem med navn, til Ekstra Bladet

Beboeren fortæller, at da politiet nåede frem til villavejen, fortalte de, at de var blevet tilkaldt på grund af en mistanke om hjemmerøveri på den adresse, hvor den 26-årige var blevet skudt

Politiet skal nu forsøge at opklare omstændighederne omkring skyderiet, blandt andet hvorfor den 26-årige fra Helsinge befandt sig på en villavej i Birkerød midt om natten.

Den 66-årige mand der affyrede haglgeværet er blevet anholdt af politiet og han bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for forsøg på manddrab.