Troels Bech glad for at sætte proppen i

Det er sjældent, at Troels Bech svarer entydigt på et simpelt spørgsmål. Således heller ikke søndag aften, da det lykkedes OB at hente et fortjent point hjemme mod topholdet FC Midtjylland.

Da han skulle svare på, hvad det gav ham og OB at spille uafgjort 1-1 mod øjeblikkets nummer et, svarede han underfundigt:

- Det giver os et point.

- Derudover giver det os en prop i bunden af noget af det, der har været lige så gode præstationer uden at de af den har grund har givet point.

- Først og fremmest er det at få point det, som vi skal tage med os, konstaterede OBs cheftræner over TV3 Sport 1 efter tre nederlag i træk i Superligaen.

Han var nogenlunde glad for spillernes indsats:

- Det er altid noget tilbage at ønske, og det er der også i dag. Men i det store hele er jeg tilfreds.

Martin Spelmann lagde op til Krisztian Vadocz' udlignende scoring med en smågenial hælaflevering uden for feltet. Han var enig med trænerens udlægning af, at det ikke betød det store, at det var FCM, som man havde taget point fra:

- Det er dejligt, at vi får et point i dag, men vi ser ikke på, hvor de andre ligger. Følelsen var, at vi i dag var til mere, men jeg skal lige hjem og se kampen først, erkendte han.

Dagens Gossip