Trojka giver Grækenland tre dage

Inspektører fra Trojkaen - der består af Den Europæiske Centralbank, EU Kommissionen og Den Internationale Valutafond - begyndte mandag en inspektion af de græske statsbudgetter.

Men allerede nu oplyser højtstående embedsmænd i EU til Reuters, at Grækenland ikke lever op til de betingelser, Trojkaen har stillet for at give landet krisehjælp. Deadline på fredag

Inspektionen er allerede blevet udsat én gang, og Ifølge Reuters kilder overvejer Trojka-repræsentanterne nu helt at udskyde den til september. Men regeringen har foreløbig fået indtil fredag til at komme med en holdbar plan, der skal på bordet, når Eurozonens finans - og økonomiministre mødes på mandag.

»Det er en meget vanskelig forhandling,« siger en anonym embedsmand i Grækenland til Reuters og fortsætter:

»Vi arbejder hurtigt for at få styr på så mange spørgsmål som muligt så hurtigt som muligt,« siger han.

Grækenland er dermed endnu engang havnet i et kapløb med tiden for at undgå en statsbankerot. Landet har brug for at få frigivet næste rate nødlån på 8,1 milliarder euro, inden obligationslån for samlet 2,2 milliarder euro skal refinansieres til august.

En anden joker til den brandfarlige cocktail er, at den Internationale Valutafond kan blive tvunget til at trække sig som lånegarant for grækerne, for ikke at komme i karambolage med sine egne regler om ikke at yde lån til en part, der ikke har en sikker finansieringsplan for det næste år.

Offentlig sektor er problembarn

Trojkaen har på det seneste haft mange møder og intense snakke med den græske regering, og det er især udviklingen i landets offentlige sektor, der bekymrer.

Regeringen har blandt andet ikke levet op til krav om at mindske antallet af statslige ansatte. Aftalen med Trojkaen var, at der skulle udpeges mindst 12.500 til en såkaldt »mobilitetspulje«. De ansatte skulle så enten overføres til en ny stilling eller fritstilles ved udgangen af året.

Samtidig er der blevet fundet en hul i budgetterne i den statslige sundhedsordning på mere end en milliard euro, hvilket betyder, at der skal findes nye besparelser.

Den græske regering har også været modvillig i forhold til at indføre en række skatter, der er upopulære i befolkningen. Det gælder eksempelvis boligskatter og skatter på salg i restauranter.

Derudover har grækerne forsøgt at få Trojkaen til at acceptere en lavere grænse for, hvor store værdier der skal privatiseres i år. Den ligger nu på 2,6 milliarder euro. Men eftersom det ikke er lykkedes at finde en køber til det statslige naturgasselskab, DEPA, kan det mål blive meget svært at nå.

Også uro i Portugal og Italien

Uroen i Grækenland kommer samtidig med, at politisk uro i Portugal og Italien også risikerer at puste yderligere liv i eurokrisen, der ellers har været på vågeblus i længere tid.

Mandag valgte Portugals finansminister, Vitor Gaspar at trække sig efter massive protester i befolkningen mod de spareplaner, som han i høj grad er arkitekten bag.

Og i Italien har premierminister Enrico Letta problemer med at holde styr på tropperne. Partiet Forza Italia har truet med at trække sig fra regeringen, som en konsekvens af, at partiets leder og tidligere regeringsleder, Silvio Berlusconi netop har fået en fængselsdom på syv år for magtmisbrug og sex med en mindreårig.

Nervøsiteten ser i en vis grad også ud til at forplante sig til de finansielle markeder, hvor de portugisiske og græske statsrenter steg tirsdag, hvilket er et udtryk for, at investorerne forlanger højere betaling for at investere i landene.

Dagens Gossip