Tropisk storm på vej mod USA

Andrea markerer dermed starten på den atlantiske orkansæson. Det skriver CNN.

Stormen befinder sig natten til torsdag dansk tid omkring 500 kilometer sydvest for Tampa, Florida, og bevæger sig nordpå med fem kilometer i timen og en maksimal vindhastighed på 65 kilometer i timen, oplyser Det Nationale Orkancenter i USA ifølge CNN.

En tropisk stormvarsel er blevet udsendt for Floridas vestkyst, og orkanens øje forventes at nå kysten torsdag eftermiddag lokal tid, hvorefter den bevæger sig over det sydøstlige Georgia og østlige South Carolina torsdag aften og fredag.

Ifølge Det Nationale Orkancenter forventes der kun minimale ændringer i Andreas styrke over de næste 48 timer.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV