Truende mand amok med rendegraver på golfbane

En mand gik amok med en rendegraver og forøvede skader for flere millioner på en golfbane i Gilleleje. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

De grønne baner ved Passebækgård Golf på Bregnerødvej ligner enhver golfers mareridt. En 49-årig mand truede sig tirsdag morgen til at få udleveret nøglerne til klubbens rendegraver.

Manden hoppede herefter op i rendegraver, som han først kørte ind i pro-shoppen, og dernæst ud på banens greens.

Lidt før klokken fem tirsdag morgen modtog politiet anmeldelse om manden, der ræsede rundt og forøvede vold på græsset. Han stoppede først, da politiet kom til stedet og anholdt ham.

- Der er sket store skader på golfbanen - vi taler millionskader, siger pressemedarbejder ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr til Frederiksborg Amts Avis.

Den 49-årige lokale mand fremstilles i grundlovsforhør i Helsingør i eftermiddag.

Dagens Gossip