Trump har valgt Indiana-guvernør som makker

Donald Trump har valgt Indianas guvernør, Mike Pence, som vicepræsidentkandidat.

Det meddeler den republikanske præsidentkandidat selv på Twitter.

Han tilføjer, at han vil holde pressekonference lørdag klokken 17 dansk tid.

Valget af Mike Pence var ikke uventet. Allerede torsdag begyndte amerikanske medier at citere flere unavngivne kilder i Det Republikanske Parti for oplysningen om, at valget ville falde på Pence.

Trump er endnu ikke formelt nomineret som sit partis præsidentkandidat, men det ventes han at blive, når Republikanerne fra på mandag samles til partikonvent i Ohio.

/ritzau/

Dagens Gossip