Trusler ingen undskyldning for at gå rundt med baseballkølle

Klokken 20.34 i aftes ringede en borger i Esbjerg til politiet for at fortælle, at der gik en mand rundt med en kølle i hånden.

Det skete på Marievej i byen, og politiet kørte straks ud til stedet.

Her fandt betjentene en 24-årig mand, der ganske rigtige gik rundt med et baseball-bat i hånden. Uden dog at være på vej ud for at dyrke sport.

- Han forklarede at han følte sig truet på livet, men det er altså ingen undskyldning for at gå rundt med en kølle, siger lokalpolitiet i Esbjerg til Dagens.dk.

Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven, og køllen blev beslaglagt.

- Det sidste var han ikke enig med os i, og derfor skal en dommer i dag tage stilling til, om vi må beholde battet. Og føler man sig truet skal man gå til politiet. Selvtægt er ikke løsningen, lyder det fra politiet i Esbjerg.

 

Dagens Gossip