Trusler med fodbold sendte to unge mænd i fængsel

Byretten i Viborg tøvede ikke med at sende to unge mænd på 18 og 19 år i fængsel, efter de havde opført sig truende over for personalet i Kiwi på Lupinvej i Silkeborg. Det skriver Midtjyllands Avis.

I følge avisen var de to mænd kommet ind i forretningen den 26. maj, hvor den ene af mændene truede ekspedienten med en fodbold.

Læs også: Kvinde banker mand: Han pruttede mig i ansigtet

Manden råbte "Skal jeg riste dig?", imens han hurtigt førte bolden hen mod ekspedientens ansigt.

Ude på parkeringspladsen forsøgte den anden mand af kaste en læderbold i hovedet på butikkens detektiv, men butiksdetektiven nåede at flytte hovedet.

Retten gav de to ballademagere en dom på 30 dages ubetinget fængsel, da begge var tidligere straffet.

Dagens Gossip