Trussetyv fanget: Loftet kollapsede under vægten af hans 2000 tyvekoster

En mand er angiveligt arresteret, efter der blev fundet mere end 2000 stykker kvindeundertøj i mandens lejlighedskompleks i Yulin i Guangxi Xhuang-provinsen i Kina.

Ifølge Shanghaist blev tyveriet opdaget, da loftet ikke længere kunne bære vægten af den store mængde trusser og bh’er. 

Det var viceværtspersonalet, som fandt undertøjet. Det stak ud under loftet.

Læs også: Trussetyv løs i Svendborg - tømmer tørresnoren for børnetrusser

Manden er i 30’erne og bor i bygningen, som han åbenbart har brugt en hovednøgle fra til at låse sig ind i omkring 750 hjem og stjæle underbenklæderne fra.

Politiet siger, at man også har fundet undertøj stjålet fra andre lejlighedskomplekser ved siden af det, manden bor i. Derfor kan antallet af mulige ofre for tyveriet være oppe på 1000 eller flere.

Den 30-årige trussetyv har tilsyneladende tilstået tyverierne. Han siger, at han ikke ved, hvor hans besættelse af at stjæle kvinders undertøj kommer fra.

Dagens Gossip

Dagens TV