Tryg tilbyder kørekurser til private konceptkunder

Ved at kombinere kør-grønt med et køreteknisk kursus sætter Tryg både fokus på miljø, økonomi og sikkerhed. Tryg er de eneste, der kombinerer kurser i sikker og økonomisk kørsel, og kurset tilbydes nu private konceptkunder, som er kunder med bil- og indboforsikring i Tryg.

- Bilister over 45 år har ikke som standard været på et køreteknisk kursus, da de tog deres kørekort. Derfor vil mange have gavn af et sådan kursus, og vi mener, at det vil højne sikkerheden, hvis flere bliver trænet i, hvordan bilen reagerer i forskellige situationer. I disse tider er økonomi en vigtig faktor for vores kunder. Vi lever i en krisetid, og brændstof er dyrt. Derfor håber jeg, at kunderne vil få øjnene op for, at de rent faktisk kan lære at spare penge ved at køre mere økonomisk, siger produktkonsulent i Tryg Tina Kentorp.

Undersøgelser viser, at ved at køre miljørigtigt, så sparer man omkring 2000 kr. om året, hvis man kører 15.000 km. Men det er også godt for miljøet at køre grønt.

Et køreteknisk kursus i sikker og miljørigtig kørsel koster 995 kr, og er skræddersyet til Tryg's konceptkunder.

Hos tryg mener man. at sådan et kursus vil være med til, at mindske antallet af skader i trafikken.

Dagens Gossip