TTH siger farvel til islandsk fløj

Men både TTH og Thorey Rosa Stefansdottir ville gerne have fortsat sammen.

- Jeg er meget ked af at måtte forlade TTH. Jeg har haft to rigtig gode år i både byen og klubben, men desværre har min kæreste ikke kunnet finde en ny klub i området, siger Thorey Rosa Stefansdottir, der danner par med Mors-Thy Håndbolds Einar Hrafnsson.

- Vi rejste fra Island sammen for fire år siden, og vi hænger sammen på den måde, at vi vil spille i klubber, der gør, at vi også kan bo sammen. Det var vores plan at blive i Danmark, men det har desværre ikke kunnet lade sig gøre, så jeg er glad for, at TTH har udvist forståelse over for mit ønske, siger Thorey Rosa Stefansdottir.

Hun ved ikke endnu, hvor håndboldkarrieren og livet fortsætter.

- Der er ikke noget på plads. Det kunne blive Tyskland eller måske Frankrig. Jeg håber dog at kunne vende tilbage til Danmark på et tidspunkt. Nu handler det om at få sluttet så godt af som muligt med TTH og sikre os en, måske to medaljer, i ligaen og EHF Cuppen. Som vi spillet i øjeblikket, kan den drøm godt gå i opfyldelse, siger Thorey Rosa Stefansdottir.

TTH-cheftræner Niels Agesen er ked af at måtte sige farvel til Thorey Rosa Stefansdottir.

- Vi har været glade for Thorey både på og uden for banen, men vi har forståelse for hendes ønske og ønsker hende og Einar alt godt i fremtiden, siger Niels Agesen.

Dagens Gossip