Tunesien: Blandt de dræbt er tyske og britiske turister

Skrevet af admin

26/06/2015

Mest læste i dag

Dødstallet fra terrorangrebet i Tunesien er steget til 37. Turister fra Storbritannien, Tyskland og Belgien og Irland er blandt de dræbte, oplyser landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En irsk turist er også blandt de dræbt.

De første meldinger umiddelbart efter terrorangrebet gik på, at to hoteller var under angreb.

Meget tyder dog på, at angrebet var rettet mod det femstjernede Riu Imperial Marhaba Hotel, som ligger ved stranden i den nordlige del af feriebyen Sousse.

- Størstedelen af vores gæster er fra Storbritannien og andre centraleuropæiske lande. Alligevel er det ikke muligt i øjeblikket at bekræfte nationaliteterne eller andre detaljer om ofrene, skriver RIU-gruppen, der driver hotellet, i en erklæring.

- Da de tunesiske myndigheder stadig arbejder på området, og da der stadig bliver taget hånd om gæsterne, er informationer om angrebet på hotellet meget begrænset, lyder det.

Ifølge Riu Imperial Marhaba Hotel var belægningen på 77 procent på hotellet. Det svarer til 565 gæster.

Der befinder sig i øjeblikket omkring 120 danske gæster i turistområdet, anslår Bravo Tours og Spies Rejser.

Danske turister bor typisk i et område, som ligger et stykke væk fra de to hoteller, der blev angrebet fredag.

Også norske, svenske og turister befinder sig i byen, men der er ingen oplysninger, der tyder på, at nordiske turister er blandt de dræbte.

Tunesiske sikkerhedsstyrker har skudt og dræbt en gerningsmand. Der er angiveligt tale om en 24-årige student, der ikke er kendt af politiet. Flere internationale medier beretter om endnu en gerningsmand, der muligvis er anholdt, men de oplysninger er mere uklare.

/ritzau/Reuters