Tunesisk politi dræber tre islamister i grænseby.

Skrevet af admin

07/03/2016

Mest læste i dag

Tunesiske soldater har dræbt mindst 10 militante islamister, som mandag morgen angreb byen Ben Guerdan ved grænsen til Libyen.

Det oplyser en talsmand for hæren.

Mindst fem civile er også dræbt under skyderierne, som brød ud, efter de formodede islamister angreb hærens og politiets stillinger i byen, fortæller sikkerheds- og hospitalskilder.

Myndighederne råder folk til at holde sig inden døre, mens der skydes i byens midte.

Islamister trænet i Libyen udførte sidste år store og alvorlige angreb mod mål i Tunesien.

Det gik 18. marts sidste år ud over nationalmuseet Bardo i hovedstaden Tunis, som kostede 22 mennesker livet. De fleste dræbte var turister fra Europa.

Det ramte også overvejende europæiske turister, da en bevæbnet islamist 26. juni åbnede ild på en populær badestrand i byen Sousse. 40 blev dræbt.

24. november kostede en selvmordsbombe i Tunis, der var rettet mod præsidentens garde, 12 livet.

Landets regering har siden da skærpet bevogtningen ved grænsen til Libyen.

/ritzau/Reuters