Tung trafik kører uden om skolevej

I morgen åbner et fjerde ben i rundkørslen ved Vojens. Rundkørslens nye ben bliver direkte indkørsel til IBF-betonvarefabrikken, og adgangen til virksomheden fra Unionvej lukkes.

Det ekstra ben bliver også adgangsvej for tunge køretøjer til Haderslev Kommunes Driftsafdeling. Dermed går et stor ønske fra Lagoniskolen i opfyldelse, nemlig at de store tunge lastvogne fjernes fra skolevejen foran Lagoniskolen.

- At få fjernet den tunge trafik fra Unionvej, hvor vores elever står og venter på bussen, betyder en større tryghed for både elever og forældre. Der har været en gruppe for det på facebook, og det har været et stort ønske for mange, så derfor er jeg glad for, at det lykkedes. Det højner trygheden for vore elever og forældrene, og der vil også være mindre støjpåvirkning af skolen, siger Jens Felber, skolebestyrelsesformand for Lagoniskolen, i en pressemeddelelse.

Bliv ven med Dagens Sønderjylland på Facebook - Altid gratis nyheder

Åbningen sker i morgen klokken 12.45, hvor elever er med til at sige farvel til den tunge trafik. Begivenheden fejres med en skolekage, og et nyt vejnavneskilt bliver sat op.

Dagens Gossip