Tunø Festival tæt på konkurs

Festivalens bestyrelse kunne torsdag aften konstatere, at kun 240 publikummer har købt billet til musikbegivenheden på den lille ø i Kattegat i weekenden 4.-7. juli.

Formand for festivalen, Jørn Kildall, bekræfter, at konkursen er tæt på.

»Vi har et budget på 1.100 solgte billetter, så vi er på katastrofekurs. Vi slås med et underskud fra sidste år på 500.000 kroner. Vi skal nå op på mindst 500 solgte billetter i løbet af de kommende to uger for at forblive solvente. Ellers kan vi ikke betale de løbende regninger og må lukke og slukke,« siger Jørn Kildall til avisen.

Også øboernes repræsentant i foreningen Tunø Festival, Lars Lønsdorf, frygter det værste.

»Vi mener selv, vi udgør en stor del af det østjyske kulturliv, og vi er bare klar til at sætte alle sejl til for at være en del af 2017-kulturhovedstadsprojektet. Vi håber virkelig, at folk vil bakke os op og få købt billet. Ellers er det slut,« siger Lars Lønsdorf.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV