Turboweekend erstatter Aura i Friheden

Sangerinden Aura har aflyst samtlige planlagte koncerter i Tyskland, i Baltikum, og også i Danmark, hvor popstjernen ellers skulle have stået på scenen til Fed Fredag i Tivoli Friheden i Aarhus næste fredag.

Friheden har nu fundet en erstatning for Aura. Det bliver det danske topband Turboweekend, der springer til med kort varsel.

- I en situation som denne er det vigtigt, at man ikke nøjes med det næstbedste når jagten går ind på at finde en erstatning. Vi har “rakt ud mod stjernerne” og er utroligt lettede og stolte over at kunne præsentere Turboweekend, som er en fuldfed erstatning for Aura, siger administrerende direktør, Henrik Ragborg Olesen.

Dagens Gossip

Dagens TV