Turist lagt for had efter udtalelse om Nice-angrebet: ‘Jeg ved, det lyder egoistisk, men det ødelagde vores shoppingtur’

Da det britiske medie Sky News ville høre, hvordan en landskvinde havde oplevet  det, da en lastbil torsdag aften bragede ind i folkemængderne i Nice under fejringen af Bastille-dagen, fik det lidt af et svar fra Lucy Nesbitt-Comaskey, der var på ferie i den populære, franske strandby.

Det skriver Daily Mail.

- Den første ting ved alt det her, og jeg ved, at det er frygteligt og måske en smule egoistisk, men det ødelagde vores shoppingtur, fortæller Lucy Nesbitt-Comaskey.

Hun fortæller videre, hvordan hun og hendes rejsepartnere havde shoppet og stadig manglede en del butikker, men nu betyder det ikke længere så meget.

Læs også: Kvinde tog dette uhyggelige billede, inden hun faldt i døden

Kort efter Sky News delte video med Lucy, gik den viral på sociale medier, og kommentarerne væltede ind. 

De fleste havde meget svært ved at forstå, hvordan Lucy Nesbitt-Comaskey kunne tænke på shopping midt i en blodig tragedie, der kostede mindst 84 mennesker livet herunder børn.

Efter at have sundet sig har den shoppingglade brite undskyldt sin lettere upassende udtalelse.

- Jeg er virkelig ked af, hvis mit interview med Sky News lød usympatisk. Jeg var helt bedrøvet og chokeret. Mine ord kom ud forkert, undskylder Lucy Nesbitt-Comaskey på Facebook.

Hør interviewet med den britiske turist her:

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip