Turister beder ambassader om hjælp til de mest urimelige ting

Kan I ikke lige passe min hund? Der løber en lækat rundt på mit tag, få den lige ned.

Verden over plages ambassader af turister, der ikke helt har forstået, hvad en ambassades funktion egentlig er. 
Nu har Australien fået nok, fortæller en artikel fra BBC News/Australia

Sidste år henvendte omkring 15.000 australske turister sig til australske ambassader rundt omkring i hele verden og det var altså ikke bare forsvunde pas og pludselig opstået sygdom, de rejsende skulle bruge ambassadens hjælp til.

I et forsøg på at justere folks forventninger til, hvad en ambassades opgave i virkeligheden er og undgå at blive overrendt af turister med urimelige krav, har australske ambassader nu offentliggjort en liste over nogle af de vilde ting, de har oplevet og beskeden fra Australiens udenrigsminister Julie Bishop er klar:
“Ambassaderne er ikke sat i verden for at betale din hotelregning eller reparere dine jetski, låne dig en bærbar computer og give dig et kontor, hvor du kan arbejde på den, siger, udenrigsministeren.
Hun understreger, at Australien er parat til at stramme kravene for, hvornår man kan få hjælp og blandt andet indføre egenbetaling for den hjælp, man rent faktisk modtager.

Betal min prostituerede
En af de ambassader, der er hårdest ramt af urimelige henvendelser, er den i Bangkok, hvor man ikke sjældent oplever at mænd for eksempel vil have hjælp til at betale for en prostitueret.
Efter Bangkok er Bali, Manila, Los Angeles og Dubai, de ambassader, der får flest henvendelser fra turister. De meddeler, at det tit er de samme personer, der igen og igen henvender sig med mærkelige krav.

Har du nogensinde haft brug for hjælp fra en ambassade?

Dagens Gossip