Turister reddet af Mandøbussen

- Fem voksne og to børn kørte i to udlejningsbiler, da de blev fanget af tidevandet på vej tilbage mod fastlandet, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til bt.dk.

- De blev undsat af Mandøbussen, som kørte ud efter dem og bragte dem tilbage til Mandø-kro. De er uskadte, men chokerede efter oplevelsen, siger vagtchefen.

Han er ikke helt klar over, hvor meget vandet nåede at stige:

- Men det var nok til, at bilerne ikke kunne køre længere. Når først vandet kommer, så kommer det hurtigt, siger han.

Det er ikke første gang, turister tager fejl af tidevandet i Vadehavet. Syd- og Sønderjyllands Politi har jævnligt sager med besøgende, der fejlbedømmer fænomenet. 

(BNB)

Dagens Gossip