»Jeg har gået og overvejet min politiske fremtid siden SFs formandsvalg. Det var en anledning til at gøre regnebrættet op. Jeg havde den indstilling, at jeg gerne ville give det et skud og deltage, det har jeg gjort i SFs landsledelse og i mit parlamentariske arbejde. Jeg har været loyal over for det arbejde hver dag, men der har også groet en tanke i mig, som handlede om, om jeg stadig hørte til i SF. Der nåede jeg til konklusionen om, at det gør jeg ikke, og så er man nødt til at melde ud,« siger Emilie Turunen til Berlingske Nyhedsbureau.
Hun vil ikke afvise, at hun stadig havde været medlem af SF, hvis sundhedsminister Astrid Krag (SF) var endt som partileder under formandsopgøret sidste år, hvor Annette Vilhelmsen (SF) som bekendt vandt.
»Det er svært at sige. Det handler jo om, om man kan se et politisk perspektiv. Jeg ville muligvis stadig være medlem, hvis hun (Astrid Krag, red.) havde været der og havde udfoldet et projekt, som jeg kunne identificere mig med, men det er hun jo ikke,« forklarer Emilie Turunen.
Hun blev valgt til Europa-Parlamentet for SF i 2009, men meldte sig sammen med landsledelsesmedlem Nanna Westerby ud onsdag morgen, dagen efter, at tidligere politisk ordfører Jesper Petersen gjorde det samme. Og det er ikke noget tilfælde, forklarer Emilie Turunen.
»Jeg har drøftet det her med Nanna og Jesper, men det er så stor en beslutning, at det kun er en, man kan træffe selv. Men det er vi hver især nået frem til, og så har vi valgt at meddele det nogenlunde samtidig for at få det overstået.«
Emilie Turunen siger, at hun vil bakke fuldt og helt op om Socialdemokraternes politik, og samtidig vil hun være loyal over for partiet og de opgaver, det måtte tildele hende. Hun mener dog ikke nødvendigvis, at hendes exit medvirker til at destabilisere regeringssamarbejdet mellem hendes nye og gamle parti.
»Når støvet har lagt sig, tror jeg, det kan give noget ro omkring SF og for den nye ledelse. Jeg har ikke noget ønske om at bidrage til ustabilitet, og det mener jeg ikke nødvendigvis, det her vil gøre,« siger hun.
Emilie Turunen angiver en grundlæggende politisk uenighed som årsagen til, at hun nu er fortid i SF.
»Det handler om, at jeg ikke tror på, at SF kan være motoren for et nyt stærkt centrum-venstreprojekt og på en række politiske områder er jeg ikke enig. Det parti, jeg er i, skal kunne lede et land. Jeg er mere enig med Socialdemokraterne end med SF, når det gælder beskæftigelses-, social-, integrations- og uddannelsespolitik, hvor jeg identificerer mig meget stærkt med den socialdemokratiske kongstanke om ret og pligt.«
