Tusinder af Quality Street-elskere er i oprør over dette billede

Er der noget, der hører julen til, er det lækkerierne i en dåse Quality Street. Men det kunne se ud til, at der er fuskere på spil.

I hvert fald har dette billede vakt stor opstand på nettet. I skrivende stund er det delt over 36.000 gange.

Det er Charlotte Stacey Hook, som har gjort opmærksom på de skrumpende dåser på Quality Streets Facebook-side.

- Jeg har sat juletræet op. Beholder altid mine dåser til at komme julepynten i efter jul. De har ændret sig i størrelse fra 1998 til 2014. Giv os de store dåser tilbage!!!, skriver hun.

Men Nestlé, som ejer Quality Street-mærket, forsvarer deres festlige dåser og afviser, at det er fair at sammenligne den store dåse på 1,3 kg med den lille på 780 gram.

- Billedet sammenligner pærer og bananer. Ligesom dåsen på 780 gram på billedet har vi også en dåse på 1,3 kg til rådighed for Quality Street-elskere, som gerne vil prøve sådan en til jul. Vi ønsker at give valuta for pengene, og vi mener, at dette produkt er ekstremt konkurrencedygtig, siger en talsperson for virksomheden ifølge The Independent.

Det stopper dog ikke billedet, der stadig spredes med lynets hast. 

Læs også: Folk raser: 1300 danskere mødes på søndag for at smadre Kähler-vaser

- Den dystre, foruroligende og lammende virkelighed i julen 2015, skriver Twitterbrugeren Daniel Fox.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip