Tusindevis af folk genforener ulykkelig pige med glemt bamse

Skrevet af Sol Stoffregen

16/12/2013

Dagens topnyheder

I fredags fandt togpassageren Lauren Bisshop Vranch en teddybjørn i et tog ved King's Cross i London. Det fik hende til at lave en efterlysning på Twitter i forsøget på at finde bamsens ejer.

Lauren Bisshop Vranch tog et billede af bamsen og skrev følgende: "Jeg blev væk på et østkyst-tog til Kings Cross fredag den 13. december. Jeg savner min familie - hjælp mig med at finde dem". Se billedet i fuld størrelse nederst.

Den rørende efterlysning blev hurtigt delt af tusindevis af brugere på Twitter. Og inden længe var den nået til Facebook og sider med glemte sager.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

På en af disse sider opdagede Ben Simpson, faren til en lille pige ved navn Phoebe, at det var hans datters elskede bamse, som Lauren Bisshop Vranch havde fundet.

"Wow, kraften af internettet og venlige folk - det er min datter Phoebes bamse. Hun har grædt hele weekenden. Jeg har lige vist hende billedet, og hun er ovenud lykkelig. Mange tak til jer alle," skriver den glade far på nettet.

Ben Simpsons datter glæder sig utrolig meget til at blive genforenet med sin ynglings bamse, som hun uheldigvis glemte på en togtur.

SE BILLEDER AF BAMSEN NEDENFOR: