Tusindvis af børn kommer til skade på trampoliner

Tendensen er velkendt på landets børneafdelinger, fortæller Klaus Børch, ledende overlæge på børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

»Der er ingen, der arbejder på sådan en børneafdeling, som ikke har haft en patient med en trampolinskade. Det er ofte brækkede knogler og hjernerystelser, vi ser i den forbindelse,« siger Klaus Børch til Søndagsavisen.

Langt de fleste ulykker sker for børn mellem fem og 14 år. Udover brækkede knogler og hjernerystelser er også flænger og forstuvninger hyppige konsekvenser af trampolinulykker.

»Havetrampolinen er et af de legeredskaber, som flest børn kommer til skade på. Det er kedeligt, for med lidt voksen omtanke undgår man ofte de skader,« siger Henriette Madsen, chef for Børneulykkesfonden.

Odense Universitetshospital har opgjort antallet af trampolinskader hvert år siden 2005. De seneste år er antallet af skader faldet med omkring 500 årligt.

BNB

Dagens Gossip