Befolkningen skal have indsigt i og indflydelse på, hvordan de danske domstole straffer kriminelle.
Det er årsagen til, at cirka 12.000 mennesker torsdag og de kommende dage vil få at vide, at de skal fungere som nævninge eller domsmænd ved domstolene fra 1. januar 2016.
- Det er almindelige menneskers vurdering af alvoren og beviserne i sagerne, som får plads i retsplejen. Ønsket er at gøre straffesagerne til et område, hvor også lægfolk har en rolle at spille, siger retspræsident for Østre Landsret Bent Carlsen.
Lægdommerne bliver udtaget for fire år ad gangen. Med få undtagelser er man forpligtet til at møde op, hvis man bliver udtaget.
Retspræsidenten mener, at befolkningen har en betydelig indflydelse på strafudmålingen. To lægdommere og én fagdommer vurderer sagerne i byretten, og i landsretten er det tre af hver.
Bent Carlsen henviser til Dansk Folkepartis seneste udmelding om, at der efter partiets mening dømmes for mildt i Danmark i forhold til danskernes retsfølelse.
- Til det kan jeg kun sige, at det er simpelthen ikke rigtigt. For domsmændene kommer fra alle politiske partier og er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Det betyder, at de har betydelig indflydelse på strafudmålingen, siger han.
En lægdommer får 1100 kroner om dagen for sit arbejde i domstolene og kan regne med at blive kaldt ind til en sag cirka fire gange om året.
- Nogle sager kan være forfærdelig langvarige og belaste domsmændene, og så fritages de for at være med i helt så mange sager, siger Bent Carlsen.
Da sagernes dokumentation, vidneforklaringer og bevisførelse ikke altid er helt nemme at finde rundt i, vil der blive holdt informationsmøder for de udvalgte lægdommere om deres rolle.
Udtagelsen af lægdommere sker ved at et særligt udvalg i hver kommune vælger et antal borgere, som udvalget mener vil være egnede til at fungere som nævninge eller domsmænd.
Navnene bliver samlet på såkaldte grundlister, som sendes til enten Østre eller Vestre Landsret - alt efter hvor i landet man er fra.
/ritzau/
