Tusindvis af pruttende geder tvinger fly fra Singapore Airlines til at nødlande

Skrevet af Morten Larsen

10/11/2015

Dagens topnyheder

Kaptajnen på et fly fra luftfartsselskabet Singapore Airlines måtte foretage en hurtig nødlanding, da geder med luft i maven udløste en røgalarm i luftrummet.

Den store Boeing 747-80 var i slutningen af oktober måned på vej fra Australien til Kuala Lumpur, da hyletonen fra en røgalarmen lød i hele flyvemaskinen.

Flyet foretog en nødlanding på Bali, hvor brandfolk stod klar til at løbe ombord på maskinen med deres tunge udstyr, da maskinens hjul holdt stille på landingsbanen.

Brandfolkene fandt hverken røg eller røde flammer på flyet, der kort forinden havde transporteret fire besætningsmedlemmer og 2.186 geder rundt i de højere luftlag.

Røgalarmen var derimod blevet aktiveret af store mængder mavegasser og afføring, som de hovbærende passager producerede i lastrummet. Det skriver metro

Efter et to timer langt og ufrivilligt ophold på Bali var tiden kommet, hvor flyvet atter kunne stikke snuden i vejret og fortsætte hen til den oprindelige destination, Malaysias hovedstad.

Læs også: 15 pragtfulde pointer om prutter, som vil gøre dig paf

Tilbage i august måned måtte et andet fly fra Singapore Airlines foretage endnu en ufrivillig landing.

Dengang var der 250 passagerer og 14 besætningsmedlemmer ombord på maskinen, der kort efter afrejsen fra Istanbul fløj ind i problemer.

En flok af storke endte med at brage ind i det menneskefyldte fly, der af sikkerhedsmæssige hensyn måtte opgive rejsen og vende retur til den tyrkiske lufthavn. 

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: