Tusindvis af tunesere på gaden i protest

Demonstranterne kræver, at den islamistisk-ledede regering træder tilbage, og at landets lovgivende forsamling, der er uger fra at færdiggøre et udkast til en ny valglov, bliver opløst.

Mens den primært sekulære opposition og demonstranterne kræver regeringens afgang, udelukker regeringspartiet - det moderate islamiske parti Ennahda - enhver dialog, der forudsætter partiets exit fra regeringen.

Formanden for Tunesiens lovgivende forsamling, Mustapha Ben Jaafar, erklærede tirsdag, at forsamlingens arbejde er indstillet, så længe regeringen og oppositionen ikke kan finde ud af at tale sammen. Han henviser til den politiske krise, som landet har befundet sig i efter drabet på oppositionspolitikeren Mohamed Brahmi i juli. Han er den anden oppositionspolitiker, der er blevet dræbt i år.

Tirsdag var det seks måneder siden, at oppositionspolitikeren Chokri Belaid blev skudt og dræbt den 6. februar.

BNB

Dagens Gossip