Tusindvis demonstrerede mod fransk homolov

Skrevet af admin

03/02/2014

Dagens topnyheder

Titusindvis af personer demonstrerede søndag mod den franske regerings liberalisering af abortlovgivningen og legaliseringen af ægteskaber mellem personer af samme køn.

Modstanderne af de nye love beskylder præsident Francois Hollande og hans regering for at lide af "familiefobi".

De omkring 80.000 mennesker, som deltog i protesterne i hovedstaden Paris samt de mellem 20.000 og 40.000, som demonstrerede i Lyon, gik på gaderne for at forsvare det, de kalder for "traditionelle familier".

I Lyon havde arrangørerne sørget for transport og en række deltagere ankom i busser til demonstrationen. Flere bar plakater med slagord som "Mor og far. Der er ikke noget bedre for et barn".

Mange havde klædt sig i protestbevægelsen La Manif Pour Tous (LMPT) farver - hvid, blå og lyserød. Bevægelsen har som logo en far, en mor og to børn.

Loven om "ægteskab for alle" blev vedtaget i foråret 2013. Mange par er allerede blevet viet, men LMPT fortsætter har fortsat sine protester. Bevægelsen har også etableret en afdeling i Italien.

Bevægelsen er også modstander af blandt andet kunstig befrugtning, og vil også have regeringen til at droppe et nyt forsøgsprogram i skolerne, der har til formål at bekæmpe køns-stereotyper.

/ritzau/AFP