TV 2 sælger kanal til Sverige

TV 2 sælger nu ud af en af sine kanaler.

Det er TV 2 Sport, der skifter ejere, da svenske Modern Time Group, MTG, nu bliver eneejer af selskabet bag sportskanalen, oplyser TV 2.

Det er konstruktionen af selskabet, der har vist sig at være uhensigtsmæssig og bundet af mange betingelser fra konkurrencemyndighedernes side, siger TV 2's direktør, Merete Eldrup, om frasalget:

- Vi har som medejer reelt ikke har haft indsigt i eller indflydelse på selskabets dispositioner. Et salg af TV2 Sport er derfor det rigtige for TV2, siger Merete Eldrup.

TV 2 har været medejer af TV 2 Sport siden 2006 med en ejerandel på 51 procent af aktierne i selskabet.

Nu har man solgt sin andel i selskabet og samtidig har tv-stationen købt rettighederne til fire EM-slutrunder i håndbold i 2016 og 2018 af MTG.

- Vi kan glæde os over, at attraktive håndboldrettigheder er en del af handlen, siger TV 2 direktør, Merete Eldrup.

Kanalen kommer til at skifte navn, når handlen bliver endeligt godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det oplyses ikke, hvad sportskanalen så kommer til at hedde.

Dagens Gossip