Tv-babe afslører sit hedeste kys med kollega

Hun har delt mundvand med sex-symboler som Mark-Paul Harry Gosselaar, Tim DeKay og Luke Perry - vel at mærke i professionelt øjemed.

Den 39-årige skuespillerinde Tiffani Thiessen har en lang række hede, fiktive forhold bag sig, blandt andet i de to ungdomsserier "Saved By The Bell" og "Beverly Hills 90210", hvor hun opnåede kendisstatus.

Nu røber hun i tv-programmet E! News, hvilken medspiller, der var den bedste kysser.

Var du en sukkende teenagepige i 1990'erne, er du næppe overrasket over resultatet. Det var nemlig Luke Perry, der gav Tiffani Thiessen de hedeste filmkys. Han spillede hjerteknuseren Dylan McKay i den oprindelige "Beverly Hills 90210", og havde en kort affære med Thiessens rolle, Valerie.

- Min første kyssescene i 90210 var med ham, så han sagde til mig, "Drik noget meget varmt vand. Det gør kys virkeligt hede", fortæller den mørkhårede skuespillerinde.

I løbet af sin medvirken i serien formåede Tiffani Thiessen i skikkelse af Valerie faktisk at teste de fleste mandlige medspilleres kysseevner.

Privat kysser hun nu kun med ægtemanden, Brady Smith, som hun har en treårig datter med.

Newspaq

Dagens Gossip