Tv-babe lagt for had efter jægerfoto

Skrevet af Lotte Sørensen

17/11/2013

Dagens topnyheder

Melissa Bachman er en ivrig jæger og vært på programmet Winchester Deadly Passion, hvor hun rejser verden rundt og jager de lokale dyr. På hendes hjemmeside er der således masser af fotos af hende og hendes bytte, blandt andet en brunbjørn, krokodiller, hjorte og antiloper, fugle og en zebra.

Men for få dage siden offentliggjorde hun et billede af hende og en stor, død hanløve, som hun havde skudt under en tur til Sydafrika. Og det skabte røre, skriver Daily Mail.

Læs også: 300 elefanter giftdræbt i Zimbabwe

Det fik Elan Burmann fra Cape Town i Sydafrika til at starte en online underskriftindsamling, som kræver, at Melissa Bachman aldrig skal få lov til at rejse ind i landet igen.

- Hun er absolut i kontrast til bevaringskulturen, som dette land er stolt af. Hendes seneste Facebook-opslag viser hende med en løve, som hun netop har henrettet og myrdet i vores land, lyder det i underskriftsindsamlingen.

45.459 har i skrivende stund skrevet under.

Læs også: Ups: Jæger skyder efter elg og rammer mand på toilet

Melissa Bachman har siden deaktiveret sin Twitter-konto og de billeder, hun havde lagt ud der. Hendes Facebook-profil indeholder dog flere billeder af hendes jagttrofæer. Hun har endnu ikke reageret på de kritiske røster.

Der bliver hurtigt færre og færre af den afrikanske løve, men det er endnu lovligt at jage den i Sydafrika.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se flere af Melissa Bachmans jagtfotos herunder.