Tv: Britisk politiker i kritisk tilstand efter overfald

Skrevet af admin

16/06/2016

Dagens topnyheder

Det britiske parlamentsmedlem Jo Cox er i kritisk tilstand, efter hun torsdag blev skudt og stukket ned. Det bekræfter kilder i Labour-partiet over for Sky News.

Angrebet fandt sted tæt på hendes kontor i Birstall i West Yorkshire i det nordlige England.

Politikeren blev kørt i ambulance til Leeds General Infirmary. Bevæbnede betjente holder vagt uden for hospitalet, skriver tv-stationen BBC på sin hjemmeside.

Den britiske premierminister, David Cameron, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han er dybt bekymret over meldingerne om angrebet mod Jo Cox.

Den 42-årige Jo Cox tilhører partiet Labour. Hun blev valgt ind i parlamentet sidste år.

/ritzau/