TV: Dette kan blive Danmarks nye kampfly til 30 milliarder kroner

I denne weekend kan interesserede danskere komme tæt på de kampfly, der om kort tid skal erstatte de nuværende F-16 kampfly, som har været en del af det danske flyvevåben siden 1980’erne.

Det er ”Roskilde Airshow”, der i år giver nysgerrige mulighed for at komme helt tæt på de tre kandidater: Boeing F/A-18F Super Hornet, Lockheed Martin F-35 Lightning II (Joint Strike Fighter) og Eurofighter Typhoon.

Inden flyshowet åbnede dørene blev Lockheed Martins telt ramt af en omfattende brand, som beskadige det meste af det materiel Lockheed Martin havde medbragt.

Men både hos Airbus, der producerer Eurofighter Typhoon, og Boeing, som producerer Super Hornet, kan de mange besøgende få mulighed for selv at flyve et kampfly - godt nok i en simulator.

Ude på flyvepladsen kan tilskuerne komme helt tæt på de avancerede kampfly. Her bliver der også mulighed for at høre, hvordan 100.000 hestekræfter lyder, når flyene brager afsted med over 2000 km/t.

Med en stykpris på ca. 600 millioner kroner, er det politikerne, der beslutter, hvem der skal have ordren på 30 milliarder kroner. Og selvom det er den danske stat, der investerer i de nye kampfly, er det alligevel vigtigt for flyproducenterne at almindelige danskere får lov til at se på kampflyene.

“Vi skal ikke glemme i sådan en proces her, at det er jo skatteyderne, der rent faktisk betaler for flyene i den sidste ende. Og derfor er det også enormt vigtigt at komme ud og vise flyene til skatteyderne,” forklarer salgschef for Eurofighter Danmark, Lars Illum Jørgensen.

Beslutning lige om hjørnet
Afgørelsen om, hvilket fly Danmark vælger, kan falde inden for de næste måneder - måske uger. Det vil således være afslutningen på et kapløb mellem flere flyproducenter, hvoraf kun tre er tilbage.

Både Eurofighter Typhoon og Super Hornet er i aktiv tjeneste rundt omkring på kloden – mens Joint Strike Fighter endnu ikke være i kamp.

Se indslaget herunder:

Dagens Gossip