TV: Hemmeligheden bag bake-off

Brødekspert Morten Holm løfter her sløret for, hvordan bake-off brød bliver forberedt.

Rigtig godt brød forbinder mange typisk ikke med det bake-off brød, som supermarkeder og tankstationer sælger. Men den myte vil brødekspert Morten Holm gerne aflive.

Morten Holm, der til daglig driver Holm’s Bager, har bl.a. udviklet en række bake-off brød til Statoil, og han kender om nogen hemmelighederne bag bake-off. Og ifølge ham kan bake-off godt karakteriseres som gourmetbrød - kun bagemetoden er forskellig.

”Det vi prøver med det brød, vi samarbejder om, det er at fortælle folk, at det her, det er god kvalitet, og det er også bake-off. Eneste forskel er, at man egentlig bare skal stoppe 11 minutter før, at brødet er helt færdigbagt,” forklarer bagermester Morten Holm.

Morten Holm løfter her sløret for, hvordan han bager sine bake-off gourmetbrød.

1. Råvarer: Man skal købe nogle ordentlige råvarer til produktet.

2. Håndværk: Dejen skal være blødere, end man normalt er vant til. Nærmest flydende.

3. Bagetid: Vil du helt i mål med dit bake-off brød, skal du ikke bage det færdigt. Faktisk skal du tage brødet ud af ovnen 11 minutter før, brødet er færdigbagt – med henblik på færdigbagningen på et senere tidspunkt.

Således opskriften på den type brød som vi møder oftere og oftere, når vi kigger efter brød.

Se indslaget herunder:

Dagens Gossip