TV: Her bliver Kim Kardashian overfaldet af berygtet kendis-crasher

Skrevet af Lotte Sørensen

26/09/2014

Dagens topnyheder

Kim Kardashian ankom torsdag aften med sin mand Kanye West og sin mor Kris Jenner til Balmains modeshow i Paris. Utallige fotografer var mødt, og en af dem fangede den ubehagelige episode, der opstod, på sit kamera. Det skriver news.com.au.

Læs også: Video: Her bliver Leonardo DiCaprio seksuelt forulempet

Da Kim Kardashian stiger ud af bilen, løber en mand hen og griber fat om hende. Kris Jenner høres råbe "Stop det!", mens en tydeligt rystet Kim Kardashian udbryder "Åh gud".

Manden, der løb Kim Kardashian ned, er den berygtede ukrainske journalist og kendis-crasher Vitalii Sediuk, der tidligere har gnubbet sit ansigt i Leonardo DiCaprios skridt, stukket hovedet op under America Ferreras kjole og slået brillerne af Brad Pitt, da han angiveligt forsøgte at give ham et kram.

Efter episoden med Brad Pitt, fik han forbud mod at dukke op til rød løber-begivenheder og lignende events.

Læs også: Brad Pitts overfaldsmand bandlyst fra Hollywood

Jeg håber, at Kim er ok og ikke er sur på mig, da jeg ikke ville gøre nogen skade. Kanye er en heldig mand, da Kim er en gudinde. Spøgen med Kim var min protest mod, at USA har forbudt mig at komme ind i landet, siger Sediuk.