Tv: Norsk mand dræbt i Syrien

Skrevet af admin

27/02/2015

Dagens topnyheder

En etnisk norsk mand er blevet dræbt i Syrien for nogle dage siden, meddeler norsk TV2.

Ifølge TV2 havde den dræbte tilknytning til den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

Han døde af skud eller bombeangreb tidligere på ugen, rapporterer tv-stationen, der oplyser at kende mandens identitet.

Familien til offeret skal være blevet orienteret.

Kommunikationsdirektør Trond Hugubakken fra Politiets Sikkerhetstjeneste, PST, siger, at han hverken kan bekræfte eller afkræfte tv-stationens oplysninger.

Manden rejste fra Norge i efteråret 2014.

/ritzau/NTB