TV: Sådan bliver I klar til Halloween

Halloween bliver mere og mere populært i Danmark. For danskerne elsker højtider som påske, pinse og jul.

Og det nyeste skud på stammen – Halloween – har taget danskerne med storm.

”Grunden til, at Halloween er blevet så populært i Danmark, skyldes en historisk tradition om at mindes de døde om efteråret, så der er en historisk klangbund,” udtaler Caroline Nyvang, forsker ved Dansk Folkemindesamling.

Netop det at familien samles omkring en højtid, er en af grundene til, at familien Pretzmann i år vælger at fejre Halloween, ligesom næsten hver fjerde dansker - viser en undersøgelse fra YouGov.

”Vi fejrer Halloween, fordi vi har fået børn, og så har vi mulighed for at bruge tid sammen, og det er det vigtigste for os,” siger Nanna Pretzmann.

Cirka halvdelen af danskerne bruger ifølge YouGov-undersøgelsen under 250 kr. på udklædning og udsmykning til Halloween. Og det er noget, de kan mærke hos den elektroniske markedsplads, dba.dk, der oplever næsten en fordobling på halloween-relaterede søgninger i forhold til året før.

”Vi oplever en stigende interesse for Halloween, hvor folk søger efter kostumer og varer til at pynte deres hjem,” forklarer Sofie Folden Lund, kommunikationschef ved DBA.

Vil du også gøre klar til Halloween, kommer her et par gode råd fra Nanna Pretzmann.

”Hvis vi skulle lave græskarsuppe, så laver vi græskar ud af det. Hvis vi skal bage muffins, så laver vi edderkoppe-muffins. Så vi prøver at bruge hverdagsting, men gøre dem lidt sjovere”.

Nu skulle du være klædt på til en uhyggelig Halloween! God fornøjelse.

Dagens Gossip