TV: Se Københavns hemmelige ”motorvej” 40 meter under jorden

Den forsyner københavnerne med livsvigtig varme. I videoen kan du komme med 40 meter under jorden, og få et sjældent kig ind i en verden, som kun få mennesker har set før.

En typisk hverdag i København, og Danmarks andre store byer, byder på masser af trafik. Men 40 meter under københavnerne løber en 4 kilometer lang motorvej, der på rekordtid kan få dig fra Amager til Københavns centrum – altså hvis der var fri adgang.

Forsyner tusindvis af københavnere
Det er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, der driver varmetunnelen, som hver dag forsyner tusindvis af københavnere med varme.

Og i Adelgade, der er et af varmetunnelens knudepunkter, bliver varmen fordelt ud til byens borgere.

”Her bliver varmen taget op og fordelt til byen og den render videre ud til Østerbro”, fortæller Bo Jensen Møller, Driftsleder, HOFOR A/S

Ligger dybere end Metroen
”Det store bygningsværk som vi har lavet startede i 2005 og blev færdig i 2009 med rør og det helet. Og blev sat i drift,” beretter Bo Jensen Møller, Driftsleder, HOFOR A/S 40 meter nede under jorden.

Tunnelen ligger ca. 10 meter længere nede end Metroen – faktisk ligger varmetunnelen i Københavns dybeste hul og måler over 4 meter i diameter. Tunnelen skal være så stor for at gøre vedligeholdelsesarbejdet for HOFOR lettere, og gøre plads til et lille to-mands tog.

Kom med ned i dybet
Søndag den 1. februar er det Fjernvarmens Dag i tidsrummet 16-20, og det bliver blandt andet fejret i Adelgade, hvor nysgerrige selv kan komme ned i dybet og opleve varmetunnelen på tæt hold.

Dagens Gossip

Dagens TV