TV-seerne vil helst adopeteres af familien Cosby

Skrevet af Aller

12/04/2013
Det er over 20 år siden, »Cosby og Co.« forvandt fra skærmen, men Huxtable-klanen er alligevel den fiktive familie, flest amerikanere gerne ville adopteres af. Bill Cosby og hans TV-kone Clair i skikkelse af Phylicia Rashad topper i en underøgelse, National Geographic Channel har gennemført som optakt til en ny miniserie om 1980erne. Hele 38 procent af de adspurgte peger på forældreparret fra »Cosby og Co.«, mens familien Keaton fra »Blomsterbørns børn« må nøjes med 17 procent og deler andenpladsen med Ewing-dynastiet fra »Dallas«. De sidste to i top fem er hovedpersonerne fra serierne »Growing Pains« og »Diff'rent Strokes«, der kun er kendt af navn herhjemme. »Tilbage til fremtiden« vinder sikkert som 1980ernes bedste film og titlen som tiårets foretrukne filmpar går til Johnny og Baby alias Patrick Swayze og Jennifer Grey fra »Dirty Dancing«. National Geographic har også spurgt, hvilken TV-begivenhed seerne betragter som den største i 1980erne og svaret er Berlinmurens fald, som 37 procent peger på. Derefter følger premieren på MTV med 12 procent af stemmerne. »The '80s: The Decade That Made Us« har Rob Lowe som fortæller og det første af seks afsnit sendes i USA på søndag. I de kommende måneder bliver seerne i resten af verden præsenteret for miniserien.

Dagens topnyheder