Tv-stjerne er blevet mor til endnu en dreng

Den 38-årige "Bones"-stjerne Emily Deschanel og hendes mand, den 39-årige skuespiller David Hornsby, besøger fødegangen igen. Efter parret giftede sig i september 2010, gik der ikke lang tid før, at parret fik deres første søn, Henry, i september 2011. Og endnu engang er det lykkedes at bringe et lille mandfolk til verden.

- Hele familien har det rigtig godt. Vores dreng er sund og rask, fortæller den nybagte mor gennem sine repræsentanter til US Magazine.

Deschanel holdt barnets køn som et mysterium - i hvert fald i første omgang. Men da "Bones"-holdet bekræftede at skrive hendes graviditet ind i tv-serien i december 2014, var det ikke længere nødvendigt at skjule baby-lykken.  

- Jeg vidste, at det ville komme frem i løbet af et par episoder af "Bones", sagde hun til US Magazine i efteråret.

I serien bliver Deschanel mor til pigen Christine.

Parret annoncerede i december, at familien voksede på ny. Tv-skuespillerindens graviditet kommer samtidig med hendes yngre søsters, den 35-årige "New Girl" tv-stjerne Zooey Deschanel. Hun venter sit første barn med sin mand, filmproduceren Jacob Pechenik.

Det blev i maj bekræftet, at der kommer en 11. sæson af den populære tv-serie "Bones".   

/ritzau/FOKUS

Dagens Gossip

Dagens TV