Tv-stjerne: Genforening er stadig mulig

Skrevet af admin

14/03/2014

Dagens topnyheder

Det var en af halvfemsernes mest populære ungdomstv-serier. Og selvom hovedpersonen for længst er blevet en fuldvoksen kvinde, så er det ikke helt umuligt, at tv-serien "Blossom" en dag vender tilbage til skærmen.

Det fortæller seriens hovedperson og "Big Bang Theory"-stjerne Mayin Bialik til OK! Magazine.

Skuespillerinden vil i hvert fald ikke afvise svirrende rygter om en reunion mellem hende og seriens øvrige stjerner.

- Jeg udelukker intet!, siger stjernen og tilføjer, at hun dog ikke har hørt noget om, at en retur til skærmen skulle være undervejs.

Bialik har da heller ikke andet end rosende ord tilovers for sin tidligere kollega Joey Lawrence, som spillede Blossoms storebror - ham med den flotte hårpragt.

- Han er en fantastisk begavet komiker og en meget dygtigt dramatisk skuespiller, siger hun om kollegaen. 

Bliver "Blossoms" genoplivning ikke til noget, kommer skuespillerinden dog ikke til at mangle arbejde. Bialiks nuværende serie "The Big Bang Theory" er netop blevet forlænget med hele tre sæsoner. 

Newspaq