TV-vært satte ild til tryllekunstner

Tryllekunstneren Michael Deutsch, tager afstand til det, der overgik hans kollega Wayne Houchin under optagelsen til et TV-show i Den Dominikanske Republik.

Her tog tv-værten en håndfuld parfume, satte ild til den og kastede den brændende væske i hovedet på tryllekunstneren Wayne Houchin.

- TV-værten havde åbenbart den opfattelse, at Wayne var i kontakt med "mørke kræfter" og at det var hans opgave at uddrive dem. Det er helt grotesk, det der er sket, siger Michael Deutsch.

Hans kollegaer i studiet reddede hans liv, ved hurtigt at få slukket ilden, og fik ham kørt til den nærmeste skadestue. Wayne Houchin blev forbrændt på hovedet, i ansigtet, på halsen og på sin højre hånd.

Wayne Houchin har selv udtalt, at det ikke var et trick, og håber at slippe fra attentatet uden synlige ar.

- Wayne Houchin er en tryllekunster, som optræder med en form for bizar magi. Det interessante ved denne specielle gren af magien er, at publikum tror det er virkeligt, siger Michael Deutsch.

- Jeg mødte Wayne i Sverige for et par måneder siden, da han optrådte i Stockholm. Wayne er en utrolig sympatisk og dygtig tryllekunstner, som blandt andet har opfundet numre til Criss Angel til brug i hans TV-shows. Under vores møde i Stockholm gav Wayne mig inspiration til et par nye numre, som jeg glæder mig til at vise for publikum, slutter Michael Deutsch.

Foto: youtube.com

Se attentatet på video her:

Dagens Gossip